EARUNIT
Aliquam lorem ante, dapibus in, viverra quis, feugiat a, tellus. Phasellus viverra nulla ut metus varius laoreet quisque rutrum.

Instagram

EARUNIT/Nordic Impressions – Ejnar Kanding

Nordic Impressions – Ejnar Kanding

Details

Time: June 03, 2021 19:00
Location: Biblioteket på Rentemestervej
Event Type: Koncert
Organized By: EARUNIT
buy tickets

About Tour

Portrætkoncert med musik af komponist og pianist Ejnar Kanding. Sammen med cellist Josefine Opsahl og violinist Cæcilie Balling præsenterer Ejnar Kanding nye værker inspireret af det nordiske for violin, cello, klaver og elektroniske projiceringer (ved hjælp af softwaren Max).
“Impression” skal i denne sammenhæng forstås, som Wassily Kandinsky beskriver det, som et billede, der stadig har kontakt til et naturalistisk forbillede. Han definerer “improvisation” som billeder, der gengiver spontante indtryk og “komposition” som det øverste og mest komplicerede niveau, som først kan lykkes efter lange forarbejder.
I mine stykker blandes det improvisatoriske og kompositoriske med nordiske indtryk forstået som bestemte stemninger i sindet.
Detaljeret koncertprogram offentligøres, når vi kommer tættere på koncertdatoen.
Herefter er man velkommen til at blive:
Kl.19.30: en portrætkoncert med My Beautiful Decay 1973
Kl.20.15: DJ sæt
Kl.21.30: aftenen slutter.
Billetpris kr.80 per person. Billetter kan købes ved indgangen eller via Billetto.
Med forbehold for adgang til koncerten ved indgangen p.g.a. forsalg og begrænsninger i salen p.g.a. corona.
EarUnit is supported by the Danish Arts Foundation, Koda Kultur, William Demant Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond
Om Ejnar Kanding:
Komponist Ejnar Kanding fokuserer på enestående farverige klange, hvor den elektroniske og akustiske lyd forenes i komplekse teksturer, kropslig energi og sart enkelhed. Kandings musik er en sanselig rejse i det indre livs ukendte områder. For ham skal musik ikke forskønne, men være en sfære af fantasi. En rejse ind i det tvetydige – en sal af spejle.
Kanding har specialiseret sig i at komponere musik for computer og instrumenter. Det har medført en omfattende brug af softwaren MaxMSP i udviklingen af sine værker og som instrument i koncert fremførelser. Det er dog altid den musikalske form og frase, der er i fokus, aldrig det elektroniske eksperiment. Det er ikke et koncept, der er bærende men det musikalske værk i sig selv.
Kandings musik er værdsat og programsat internationalt på koncerter og festivaler. Udover Statens Kunstfonds treårige stipendium og mange arbejdslegater har Kanding modtaget adskillige bestillinger af en række internationale ensembler. Han er kunstnerisk leder i ensemble Contemporánea – Live Electronics Denmark (dannet i 1997) og i foreningen EarUnit – concert series (dannet i 2010).
Kanding (f. 1965) har oprindeligt en uddannelse i komposition og musikteori fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København (1993), efterfulgt af studier på IRCAM i Paris og med Professor Lev Koblyakov i Jerusalem i 1994 og 95, og solistuddannelsen i komposition med debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1996.

Follow and Share